St. Stefans kirkes historie:

I 1872 blev der holdt møde på "Store Ravnsborg" på det indre Nørrebro. Initiativtageren var sognepræst ved Sct. Johannes kirke Rudolf Frimodt. Hensigten var at få bygget en kirke på det ydre Nørrebro. Gaverne strømmede ind, og d. 18. juni 1873 kunne grundstenene nedlægges, og kirken kunne indvies 26. december (Skt. Stefans dag) 1874. Den fik navnet St. Stefan, opkaldt efter en af de 7 fattigforstandere i den første menighed, på grund af de sociale forhold på Nørrebro.

Kirkens arkitekt var Laurits Knudsen.
St. Stefans kirke er 35 m lang, 14 m bred, og der er 31 m fra gulvet til tårnets fløjstang.

I årenes løb har kirken gennemgået større og mindre ændringer. Af større ting kan nævnes, at der i 1929 blev bygget et kapel til kirken, og i 1965 blev der indrettet dåbsværelse, hvor selve kirkerummet blev afkortet. Belysningen blev skiftet ud i 1969. I 1993 blev der indrettet nyt dåbsværelse og informationskontor.

 

St. Stefans kirke i dag:

Anne Braad er én af kirkens præster. Anne er ikke uddannet teolog, men cand.phil. i litteratur og derefter teolog via tillægsuddannelsen i 1983. Hun blev præst i Stefanskirken på Nørrebro i 1987, men efter fire år, var hun ved at give op. "Det var ensomt, uoverkommeligt, indelukket, dødt, dødt, dødt. Det var bogstavelig talt sådan, at når man lukkede døren op til kirken om søndagen, så stod der en gammel hengemt lukt ud i hovedet på en. Jeg ville lukke døren bag mig for altid, men så var det jeg kom i tanke om, at før jeg lukkede den, skulle jeg måske prøve at lukke den op”. På den måde blev hun ophavskvinden til ”Den åbne kirke”,
der er tilgængelig, bemandet og med levende lys alle dage hele året rundt.

St. Stefans kirke ligger på Nørrebrogade 191, 2200 Kbh. N

Se på kort her:

Joker J DK © 2007 • Privacy Policy • Terms Of Use